De sidste 12 måneders forbrug: 120.240 DKK
Mit x10 nummer: 1.220.240 DKK
Dage til jeg rammer x10: 1196 dage
Hvad er x10 Rejsen?
x10 rejsen er det første skridt ud af tre på min vej til finansiel uafhængighed.
Første step: x10 Rejsen
Det første step kan vi kalde “Akkumulerings fasen”.
I denne fase vil jeg arbejde fuldtid, og investere så meget som muligt.
Målet er at ramme 10 gange mit årsforbrug.
Hvis du starter fra scratch, er det så lang tid det ville tage dig at ramme x10:
Investere 10 % af din løn = 34.9 år
Investere 20 % af din løn = 22.5 år
Investere 30 % af din løn = 15.8 år
Investere 40 % af din løn = 11.5 år
Investere 50 % af din løn = 8.3 år
Investere 60 % af din løn = 5.9 år
Investere 70 % af din løn = 4 år
Investere 80 % af din løn = 2.4 år
Investere 90 % af din løn = 1.1 år
Det kommer cirka til at tage syv år at opnå for mig.
Og det inkludere min mini-pension på 22 måneder!
Andet Step: Semi Pension
I denne fase vil jeg arbejde deltid.
Siden mit forbrug kun er 1/3 af hvad jeg tjener, kan jeg nøjes med at arbejde 2 dage/ugen på mit nuværende arbejde.
Eller, jeg kan tage mig et lavere betalt arbejde som:
- Barista
- Bartender
- Cykelbud
- Ro træner
- Skipper
- Foredragsholder
- Denne blog
Hvis jeg gør det, ender jeg nok med at skulle arbejde 3-4 dage/ugen.
Jeg kan også vælge at arbejde fuldtid sæsonbetonet, fx som murer eller skipper.
Hvis jeg formår at få 7 % afkast/året på mine investeringer, vil mit x10 beløb på 10 år, nu være fordoblet til 20 gange mit årsforbrug.
Uden at jeg investerer en krone mere.
På dette tidspunkt ville jeg erklærer mig selv for finansiel uafhængig.
Tredje Step: FIRE (Valgfrit)
Når jeg har 20 gange mit årsforbrug investeret i et global aktie index, anser jeg mig selv for at være finansiel uafhængig.
Jeg kan nu droppe helt at arbejde, og ikke lave andet end at hænge ud med familie og venner.
Normalt anser man finansiel uafhængighed for at være 25 gange ens årsforbrug.
Men jeg kan ikke forestille mig at jeg absolut intet arbejde laver, så jeg sigter “lavt” med 20 gange mit årsforbrug.