Jeg begynder at blive lidt mættet af at snakke om investeringer.
Ikke tag fejl, vil mægtig gerne lære nybegyndere om hvordan man kommer igang.
Men sandheden er den at du behøver ikke at vide mere end det fundamentale for at klare dig bedre end gennemsnittet.
Og nej, du kommer ikke til at være den nye hot shot investor.
Det svarer lidt til at vinde olympisk guld som atlet, hvilket du med ret stor sandsynlighed aldrig kommer til.
Hvad vil jeg hellere snakke om så?
Jeg vil hellere høre om hvilke drømme du har.
Hvad vil du gøre med al den tid du er igang med at købe tilbage?
Det er oftest det hårdeste svar at komme med.
Og mange har ikke et svar.
Jeg har heller ikke et endegyldigt svar til hvad jeg vil bruge 40 års fritid på.
Hvad jeg ved er at bruge de næste 40 år på et kontor skal ikke være min skæbne.
Hvad skal din være??