Jeg bliver legit deprimeret af hvor meget jeg arbejder for tiden.
Det er ikke umenneskelige tider, men det minder mere om end 6-dages arbejdsuge.
Klokken er ofte otte om aftenen før at jeg forlader kontoret.
Det er som om at hele min tilværelse bare bliver lidt mere grå, og det kan føles som om at jeg ikke rigtig laver andet end at arbejde.
Det er ikke kun arbejdstiderne der nager mig, det er egentlig også arbejdet i sig selv.
Jeg arbejder 100 % kun for lønnen.
Mine kollegaer og chefer er egentlig skide søde, men det at sidde og stirre ind i en computerskærm i +8 timer om dagen er bare sjæle drænende for mig.
“Jamen Loui – har du ikke bare det forkerte arbejde? Skal du ikke bare finde dig et arbejde du godt kan lide?”
Helt sikkert, men sagen er den at ærlig talt ikke rigtig ved hvad jeg gerne vil bruge 37 timer om ugen på.
Jeg har aldrig haft det som jeg har det nu dengang jeg murer.
Så jeg har leget med tanken om at hoppe tilbage på stilladset, men også det er lidt angstprovokerende. Har jo ikke rigtigt arbejdet med det fag i snart 10 år.
Når jeg har det sådan her, kører knolden på mig med 200 km/t. Og der er ikke de økonomiske scenarier jeg ikke har regnet på.
B.la. hvordan man kan gå ned i tid, uden at tjene mindre.
Og sandheden er den at det drejer sig ikke så meget om de konkrete tal.
Det drejer sig mere om mindset. (Hader det ord)
Men det at man sætter sig ned og beslutter sig for hvornår man har NOK er sindssygt vigtigt, og rigtig negligeret af mange.
Faren for at man rammer “Et-år-mere-syndromet” er kæmpestort.
Og kender vildt mange der ikke har modet til at have NOK.
For det kræver mod – som jeg også ofte mangler.
Hvordan du Går Ned i Tid
Lad os antage at jeg får 30.000 kr/måneden (før skat).
Og har besluttet mig for at de 30.000 om måneden er nok.
Jeg har altså ingen ambitioner om at skulle tjene mere end det. (Hvilket er en vigtig målsætning)
Hvis jeg besluttede mig for at kun at arbejde 4 dage om ugen ville jeg reducere min løn med 20 %.
Som svarer til 6.000 kr/måneden
Eller 72.000 kr mindre om året.
Ouch.
Hvordan du bliver ved med at Tjene Det Samme
Mange regner på at aktiemarkedet vil kaste 7 % af sig om året (justeret for inflation).
Du vil så kunne sætte dig ned og lave et ret interessant regnestykke.
“Hvor meget skal jeg have investeret for at mine investeringer tjener de 72.000 kr jeg ikke selv tjener mere?”
Det er ret simpelt regnestykke der ser således ud:
72.000 kr / 7 % = 1.028.571 kr
Eller sagt på en anden måde.
Når du har cirka 1.000.000 kr investeret, vil dine investeringer tjene det du mangler ved at gå ned på en 4-dages arbejdsuge.
Og på den måde vil du tjene præcis det samme som hvis du arbejdede fuldtid.
Vil du gerne lære mere om at kunne gå ned i tid?
Jeg har lavet en gratis video på 40 min der kan lære dig hvordan du opnår meget mere frihed uden at det skal tage +5 år.
Du kan tjekke den ud på det her link:
Se videoen her
Hej Loui
Nu har du jo selv skrevet om at arbejde 25 timer om ugen til man bliver 80. Er det ikke på tide at du holder op med at hænge dig i en bestemt månedsløn som den rigtige og istedet ser på din egen livskvalitet i stedet? Hvad holder dig tilbage fra at arbejde som murer, måske endda selvstændig murer så du helt selv er herre over din egen arbejdstid.
Du har helt ret Trine, det er nemlig på tide.
Kæmper også ihærdigt på forhandlingerne med min arbejdsgiver.
Tror bare jeg er lidt bange for at føle mig som en dårlig murer, nu hvor at jeg ikke har gjort mig i det længe.
Everything you want is outsider of your comfortzone, otherwise you would already have it. -Allan Donnegan, Rebel Business School 😊 Vent ikke for længe på din chef, det er dig som er herre over dit liv. Tag magten tilbage og træf dine egne beslutninger. Mulighederne er endeløse, men det kræver at du tør. Spørg dig selv : Hvad ville jeg gøre hvis jeg ikke var bange?
Spot on Trine.
Jeg må køre ham lidt hårdere på klingen.
Skal da helt sikkert tjekke de der rebel business school ud.
Hej Loui.
Fedt at læse det her indlæg!
Jeg står snart ved afsluttet uddannelse og går i den forbindelse ca. 50% op i løn. Jeg klarer mig fint på nuværende løn, nuvel jeg er ikke helt tilfreds med opspringsraten, men som i siger, hvorfor kun hænge sig i tal. Plus at den kan man jo også forbedre ved at skære udgifter, hvilket mere tid skulle kunne bidrage til processen med… Så tak for endnu et godt skub i retningen af, at den lønstigning i stedet skal veksles til en tredages arbejdsuge. 😎 Og stadig med en øgning i indkomst – men mindre at dele med skat…