Platos har skrevet en gammel fortælling om nogle fanger i en grotte.
Forestil dig en dyb mørk grotte. I den her grotte sidder der nogle fangere der aldrig har været udenfor denne grotte. De er holdt fast i lænker, med deres ansigt pegende mod en mur, så fastlåse at de ikke kan vende hovedet.
Bag dem er der en væg og et bål. Væggen er lige præcis høj nok til at en person kan gå bag den, og bålet kaster lys op på væggen fangerne stirre på. Det eneste disse fanger ser er skygger fra genstande der bliver holdt op over væggen bag dem.
Skyggerne
Disse skygger er fangernes eneste virkelighed. De giver dem hurtigt navne, og analyserer på hvad disse skikkelser mon er. De er også flittige til at rose hinanden hvis de hurtigt kan komme på nogle konklusioner om disse skikkelser.
Pludselig en dag bliver en af fangerne løsladt og slæbt med udenfor grotten. I første omgang kan fangen slet ikke tåle lyset fra solen, og livet udenfor grotten føles forfærdeligt. Men stille og roligt vender fangen sig til lyset, og ligger derefter mærke til de mange skygger der udenfor grotten.
I takt med at fangen tilvender sig lyset uden for grotten, får fangen øje på alle de smukke ting der er udenfor grotten. Og til sidst kan han sågar kigge op på solen og nyde dens lys, præcis som den er.
Livet udenfor Grotten
Fangen er blevet helt ekstatisk over livet udenfor grotten, og beslutter sig for at tage tilbage til de andre fangere for at forklare dem hvor fantastisk der er udenfor grotten.
Der fangen kommer tilbage til grotten kan han mærke hvordan han har vænnet sig til lyset udenfor, og har virkelig svært ved at se i mørket. Når han kommer frem til de andre fangere kan han dårligt få øje på de skygger der bliver kastet op væggen fra bålet bag dem.
Han prøver at forklare de andre fanger om tilværelsen udenfor, men de griner blot hånligt af at han nu ikke længere kan se skikkelserne på væggen, og at hans tid udenfor grotten var fuldstændig værdiløs da han jo ikke længere kan se noget i mørket.
Fangerne i grotten synes faktisk at disse erindringer udenfor for grotten lyder farlige. Og de bliver enige om at hvis endnu en mand kommer tilbage, og ikke kan se i mørket og beretter om livet udenfor grotten, så vil de slå vedkommende ihjel.
Grotten idag
Denne historie er cirka 2400 år gammel, men den er stadigvæk mere aktuelt end nogensinde. For hvem er det de fanger skal forestille at være?
Os.
Skikkelserne på væggen skal forestille sig at være den konventionelle tankegange om hvordan det hele ser ud. Lige fra når du bliver født til den dag du stiller træskoene.
Det er den ignorante holdning til at vi skal arbejde +37 timer/ugen på et arbejde vi ikke bryder os om, for at betale af på den gæld vi har taget i jagten på det gode liv.
Hvem er de mennesker der går bag muren og holder genstande op over væggen?
Formentlig nogle mennesker med en masse magt. Der formår at skabe en verden for resten af os. De formår så at kaste nogle virkeligheder op på vores virtuelle væg. Der så skaber en masse meninger og holdninger omkring denne virkelighed.
Og hvad med fangen? Hvem er det? Det er dig – kære læser. Du har læst denne her artikel fordi at du har set snerten af lyset udenfor grotten, og fordi at du synes det føles rart med den lille plet sol på huden der varmer så dejligt.