🚲 Jeg har startet et firma: Den Cyklende Murer


Fornyligt sagde jeg mit arbejde op som bygningskonstruktør.

Jeg var udbrændt, og havde absolut ingen interesse for det jeg lavede.

Efter jeg havde regnet lidt på det, kunne jeg se at har opnået det jeg kalder Spaghetti FIRE.

Så efter jeg ikke kunne finde nogle gode svar på hvorfor jeg skulle fortsætte på mit gamle arbejde – sagde jeg op.

💰 Mine Investeringer

Jeg har i skrivende stund cirka det her investeret:

760.000 kr – frie midler

200.000 kr – ratepension

Uden at investere yderligere på begge konti, ville de begge være rigelig til at jeg engang bruger dem til at blive finansiel uafhængig.

Lad mig forklare.

Med 7 % i afkast ville mine 760.000 kr blive til 3.000.000 kr når jeg er 51 år.

Hvilket cirka er 20 gange mit årsforbrug, og derfor rigeligt til at når jeg skal på folkepension som 73 årig.

Og når jeg så render ind i folkepensionen venter der en ny pose penge på mig.

For der vil mine 200.000 kr været blevet til 3.500.000 kr med 7 % afkast om året.

Så sidder der måske nogle kloge hoveder tilbage og tænker:

“7 % på din ratepension er alt for højt sat!”.

Og ja – det er det hvis du ikke selv forvalter din pension. (Hvilket jeg gør)

Men det kunne jeg skrive et helt indlæg om.

👷‍♂️ Hvorfor Murer?

Er det virkelig min drøm at være murer?

Det korte svar er nej.

Sagen er den, at jeg har det sortebælte i at vide hvad jeg IKKE vil.

Og alt det jeg ikke kunne lide ved mit arbejde som konstruktør, har jeg aldrig følt som murer.

Jeg var faktisk ret glad for mit arbejde da jeg kravlede rundt på de københavnske stilladser.

Så selvom det ikke er drømmen at være murer, så er jeg sikker på at jeg mentalt vil have det bedre med at lave noget i den retning.

🤔 Hvorfor starte selvstændig?

Jeg har stille og roligt fundet ud af at jeg godt kan lide at have en super fleksibel hverdag.

Og jeg kan godt lide at lave forskellige ting.

Den ene dag vil jeg gerne være støvet håndværker, og den anden dag vil jeg gerne hjælpe folk til at gøre mig kunsten efter.

Hvis jeg en dag bare føler for at skrive på den her blog, så gør jeg det.

Men hvis jeg omvendt gerne vil give den gas med at tjene nogle penge, så leder jeg blot efter noget murerarbejde.

Også findes der virkelig meget lorte arbejde som murer.

Da jeg stod i lære, brugte jeg en hel sommer i en krybekælder for at pudse lofter.

Virkelig lort.

Så hvis jeg stødte på sådan en opgave nu, ville jeg takke pænt nej til den.

Og der er fordele og ulemper ved at være selvstændig.

Men en af de store fordele er at jeg kan vælge og vrage opgaver som jeg har lyst til.

🚲 Hvorfor på en cykel?

Der er flere årsager til at jeg har valgt at kaste mig ud i at prøve at gøre det fra en cykel.

  1. Bæredygtighed
  2. Lave/ingen start omkostninger
  3. Højt dækningsgrad

Noget af det der nagede mig ved mit konstruktør arbejde var at vi brystede os på at være bæredygtige, samtidig med at vi plastrede hele landet til i nye beton byggerier.

Og den lille måde at jeg kan være den mest bæredygtige murer er ved at renovere folks lejligheder og huse, fra min cykel.

Den eneste startomkostning jeg har haft var min ladcykel.

Den kostede 4.000 kr på den blå avis.

Og jeg kan sagtens klemme 150 kg mørtel ned i den, uden at den falder fra hinanden.

Hvis du nogensinde overvejer at gå selvstændig, så er dækningsgraden af de vigtigste tal du bør analysere på, inden du kaster dig ud i det.

Dækningsgraden er hvor mange penge der går til dig, efter du har betalt dine fasteomkostninger.

Et cyklende firma uden:

  • Kontor
  • Lager
  • Forsikringer

Har tæt på ingen omkostninger.

Så derfor vil min dækningsgrad nok være +90%.

Personligt ville jeg aldrig drive en virksomhed som ikke har +80% i dækningsgrad.

Og jeg kunne da sagtens købe en bil, have et lager og tegne forsikringer mod store skader, men det betyder bare at jeg sænker dækningsgraden, og skal derfor løbe hurtigere for at betale alle mulige andre end mig selv.

Og ærligt tror jeg næsten at jeg ville kunne tjene mere fra min ladcykel, end jeg gjorde på mit konstruktør job.

Ikke at det er målet.

Skal du bruge en Murer?

Så ring eller skriv til mig 7179 2322.

Eller find mig på Instagram @Dencyklendemurer

Arbejdet er inklusivt en filosofisk snak omkring forbrug, investering og meningen med livet.

3 thoughts on “🚲 Jeg har startet et firma: Den Cyklende Murer”

  1. Heey Loui

    Det kunne være fedt, hvis du kan hjælpe andre til selv at forvalte sin pensionsopsparing.
    Måske en form for guide til at flytte den til nordnet.
    hvilke ting man skal være opmærksom på osv.
    måske lave det som en film

      1. jeg kunne i hvert fald godt selv bruge sådan en.
        Jeg kan ikke helt selv finde ud af det endnu.

        ser frem til den 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *