Om At Selvforsikre

Jeg har netop opsagt alle mine forsikringer, og valgt at selvforsikre mig selv.

Et forsikringsselskab overfører egentlig bare penge fra de heldige til de uheldige og et tager sig fyrsteligt betalt for denne overførsel.

Det giver god mening at være en del af, hvis man en eller flere af følgende:

• Kæmpe forbrug
• Et hjem fyldt med dyre sager
• Ingen opsparing
• Kører en dyr bil, eller ofte laver buler i din bil
• Betaler store summer for en ferie
• Lever fra lønseddel til lønseddel

Jeg har haft brug for min forsikring to gange ved et indbrud i min lejlighed.

Dengang gav det god mening at jeg havde en forsikring, fordi at mit hjem var fyldt med “dyre” ting og sager.

Nu tror jeg en indbrudstyv ville blive ret skuffet over at se min lejlighed, og ville højst kunne slippe afsted med en racercykel til et par tusinde kroner.

Og held og lykke med at sælge min Macbook fra 2011.

Havde jeg derimod investeret mine udgifter (3600 kr/året) til forsikringer siden jeg startede min investeringsrejse i 2013, ville jeg have haft følgende:

3600 kr/året x 19,3 % afkast/årligt = 45.500 kr

Hvilket ville være rigeligt til at dække et eller andet uheld.

Desuden, ville 3600 kr i 45 år med 7 % afkast være 1.000.000 kr.

Ikke engang da jeg var “fanget” i Filippinerne og ikke kunne komme hjem, dækkede min rejseforsikring ikke.

Hvad er så pointen?

Skulle jeg finde på at tage til Mexico for at dykke i grotter, kan jeg da ikke udelukke at jeg ville tegne en forsikring der, da risikoen dog er betydelig større for et uheld.

Men det der hverdags angst, ellers tak.