Desto ældre vi bliver, desto hurtigere går tiden.
Det er tre måneder siden jeg sagde mit arbejde op, og startede min Coast FIRE rejse.
Og det kan jeg kun bekræfte, tiden er satme gået stærkt.
Jeg føler ikke det er særlig lang tid siden at jeg tog springet, og sagde:
“Det her fuldtidsarbejde dræner mig fuldstændigt, der skal ske noget andet”.
🤔 Hvad har jeg lavet på de 3 måneder
Lige efter jeg havde sagt mit arbejde brugte jeg bare en masse tid med min ny indflyttede kæreste.
Hun er læge, og var lige blevet færdig med sin KPU i Klitmøller.
Og havde så et lille gap mellem hendes daværende arbejde, og hendes nye arbejde i København.
De første to måneder gik bare med at være sammen med hende.
Jeg havde sparet lidt penge op, og brugte bare af dem.
Og nød jeg ikke skulle lave det store.
Jeg fik trænet en masse, sovet en masse og set en masse venner.
Min kæreste drejede armen om på mig, og mente at vi skulle rokere hele lejligheden rundt og få svunget malerkosten.
Så nu ligner Nørrebro lejligheden en million.
🗺️ Hvad er mine planer?
Jeg sagde jo mit arbejde fordi at jeg var helt udbrændt, og orkede ikke de mange timer og de hårde deadlines, for en løn jeg i princippet ikke havde brug for.
Fordi at jeg har opnået det der kaldes Coast FIRE.
Og det at jeg har opnået Coast FIRE betyder stadig at jeg skal tjene nogle penge, jeg er ikke finansiel uafhængig – endnu.
Jeg har cirka 900.000 kr investeret nu her, og det er rigeligt til at jeg down the road som 50 årig ville kunne leve 100 % af dem.
Så nu skal jeg egentlig bare dække mit beskedne forbrug.
Først troede jeg at skulle få mig et job som havnefoged, men det fik jeg ikke.
Så prøvede jeg at appellere til nogle af mine gamle kammerater der har et terrazzo firma, om at jeg kunne blive selvstændig og hjælpe dem lidt.
Det gik heller ikke.
Så nu har jeg gjort den tredje option, som var at starte op som Den Cyklende Murer, hvor at jeg cykler rundt i storkøbenhavn og laver nogle små murer jobs.
Og det har jeg ikke fortrudt en millimeter.
😍 At skulle arbejde en søndag – og kunne lide det
Jeg har længe filosoferet over at de følelser jeg har haft som bygningskonstruktør, dem har jeg aldrig haft som murer.
Og derfor begyndte jeg at tænke om jeg måtte mon skulle vende tilbage til murerbaljen.
Jeg har aldrig hadet mit arbejde som murer.
Og det fik jeg bekræftet for et par uger siden, hvor at jeg skulle arbejde for en kunde en søndag.
De ville sindssygt gerne i gang med at male deres lejlighed en mandag, og jeg var endnu ikke færdig da det var fredag.
Det sjove var da jeg stod op søndag morgen, hadet jeg ikke at jeg skulle derover.
Jeg var igang med god en lydbog, det var midt på Jægersborggade, solen skinnede og jeg glædet mig egentlig bare til at gå i den lejlighed og hygge mig med at arbejde.
Og det var første gang i LANG tid, at det ikke var en kæmpe krise for at skulle arbejde en søndag.
Så alene det at gå fra at hade sit arbejde, til at jeg synes det er meget hyggeligt, var en sindssygt fed følelse.
🎅 Livet som selvstændig
Det at starte selvstændig som Den Cyklende Murer er virkelig fedt!
Jeg kan godt lide at der sker noget forskelligt i dagligdagen.
Der skal både snakkes med kunder, men jeg skal også ud og lave noget fysisk.
Plus at det er ret synligt hvad jeg har lavet den dag.
Jeg har enten banket noget ned, sat nogle fliser op eller pudset en væg.
Og de “frynsegoder” vi går og bilder os selv ind vi har et fast job.
- 6 ugers ferie
- Pensioner
- Fucking kantine
Jeg kan mærke en befrielse ved ikke at have dem.
Det er som jeg mere har været låst i tanken om at man havde disse goder.
Fordi at man har disse frynsegoder, fortsætter man med at arbejde på et arbejde man ikke kan lide.
Men det er virkelig befriende ikke at skulle tænke på alt det der.
Nu bestemmer fuldstændig selv:
- Mine timepriser
- Hvornår og hvor meget jeg vil arbejde
- Indbetaling til pension
- Hvor meget ferie jeg tager
Alt dette, var en konstant forhandling før.
Der skal ikke søges orlov et halvt år i forvejen, eller prøve at forhandle en højere pension.
Og hvis jeg synes jeg får for lidt i løn, må jeg sætte mine timepriser op og se om kunderne er villige til at betale den nye pris.
Når jeg kigger tilbage, tror jeg virkelig at jeg skulle have taget springet som selvstændig håndværker meget tidligere.
👇 Find dit Coast FIRE nummer
Hvis jeg skal give dig et værktøj med herfra, så er det at sætte dig ned og regne på dit Coast FIRE nummer.
Jeg arbejder selv på at lave en beregner, men indtil nu synes jeg du skal hoppe ind på denne her:
Find ud af hvad der skal til for at du kan gå fra et arbejde du hader, til et du synes er meget hyggeligt.
Tror også vi er mange der jagter den her utopiske drøm om at finde det arbejde vi bare elsker.
Men hvis du bare kan finde dig et arbejde du hygger dig med, og føler at du gør en forskel, så tror jeg du er 99 % af vejen.
Tillykke med den nye tilværelse, Loui!
Det lyder somom, at du er landet på den helt rigtige hylde 🙂
Med alt respekt for det du gør, så tror jeg ikke at det er for alle, at gå fra den struktur som et arbejde trods alt er, og jeg fucking ELSKER kantinen! Haha! Men sådan er vi jo forskellige.
Jeg er dog efterhånden nået dertil, hvor jeg har så høj en løn, at skulle jeg vælge at gå på halv tid (såfremt at jeg kunne få min chef med på den idé), så vil jeg stadig have en løn der er noget over landsgennemsnittet – og det findes der jo altså massere af mennesker, der lever fint med. Så kan jeg vel også?…
Det kunne være lidt interessant at høre lidt om, hvor langt din nye tilværelse som selvstændig er fra din gamle som lønslave, sådan rent indtjeningsmæssigt. Er det 50% af det du tjente før? Mere/mindre? Og hvad er dine mål for “antal timer” eller din timeløn, førend du “gider” besværet?
Jeg er 100% enig i, at når arbejdet føles som en leg, så er tiden og timerne mindre vigtigt 🙂
Tak Nick! <3
Det er helt sikkert ikke for alle, og vile egentlig heller ikke opfordre til at vi bliver sådan et samfund hvor at alle er freelancere eller selvstændige. Det er blot mit desperate move på at få en tilværelse hvor at jeg selv bestemmer hvad der skal ske.
Haha! Jeg elskede også kantinen, er selv lidt af en foodie. Men jeg blev faktisk ret overrasket over hvor lidt at jeg savner den nu. Ærligt, så tror jeg at det var en af de frynsegoder jeg tænkte jeg ville komme til at savne mest. Men tænker nærmest ikke tilbage på den.
Nice! Og ja - det kan du da helt sikkert, hvis du selvfølgelig kan få din chef med på ideen. Tror det er super vigtigt at man ikke bare knokler videre fordi at man kan, og det bare ville være lidt "rart" med ekstra penge i porteføljen. Vi bliver også ældre og ældre, og der er immervæk bare flere ting vi kan gøre som 40 årige end som 60 årige. Så jeg ville prioritere fritid tidligere end fuldstænding uafhængighed senere.
Sjovt du skriver det! Jeg kan løfte sløret for at jeg lidt arbejder på at lave mig en youtube, og der vil der komme en video præcis om det emne. 😉